
Vejledning til dyrkning af roser på stilke
Der er nogle få grundlæggende regler, der skal overholdes, for at roserne kan vokse godt i haven og, vigtigst af alt, blomstre.
Den første regel er at vælge det rigtige sted, så planten har nok plads og lys til at leve.
Det bedste tidspunkt at plante roser på er om efteråret (før den første frost) eller i perioden fra marts til april, før roserne begynder at vokse.
Det bedste sted at plante stængelroser er på et solrigt sted. En let gennemhøjstammedengelig sand- og lerjord, der er rig på humus, er velegnet til dyrkning af roser. Vanding er også en meget vigtig faktor, da den har stor indflydelse på blomsterdannelsen og væksten af stærke skud.

Plantning og jordbund:
Til plantning af stængelroser bør man vælge solrige steder med en luftig beliggenhed og en let gennemhøjstammedengelig sand- og lerjord, der er rig på humus. Når du har pakket planterne ud, skal du sætte dem i blød i en spand vand i 12 til 24 timer.
Men før de sættes i blød, skal plantens rødder og skud beskæres, så der er et til tre øjne tilbage pr. skud (hvis roserne plantes om foråret; hvis de plantes om efteråret, beskæres de først i det tidlige forår). Hullet til plantning af stængelroser skal være ca. 60 cm dybt. Jorden skal forsigtigt løsnes i bunden og i siderne af hullet med en lille havegaffel.
For at fremme rodfæstelse og udvikling af roserne, anbefales det at tilsætte rosenpottejord eller moden kompost. Læg et lag havejord i hullet, og sæt derefter planten ned i hullet. Planten skal plantes ca. 5 cm lavere end det niveau, hvor den blev plantet på planteskolen (der skal være en tydelig synlig "knude" i jorden efter plantning). Afstanden mellem de enkelte planter bør være ca. 80-100 cm. Hvis du ønsker at erstatte gamle roser med nye, skal jorden skiftes ud med ny pottemuld i 50 cm dybde.

Gødning:
Du kan bruge en særlig pottemuld til roser, der indeholder de nødvendige grundnæringsstoffer. Vi anbefaler, at du bruger gødning, der er specielt udviklet til stængelroser. I årene efter plantningen anbefales det, at jorden tilføres grundstoffer, såsom kvælstof, fosfor, kalium, calcium, jern og magnesium.
Roser gødes hovedsageligt om foråret og igen i slutningen af juni, når knopperne begynder at danne sig. I slutningen af oktober og november tilføres der hovedsageligt kalium og fosfor til jorden.

Vanding:
Vanding er en vigtig faktor for roser, da det har stor betydning for blomsterdannelsen og væksten af stærke skud. Lejlighedsvis nedbør er slet ikke tilshøjstammedekkeligt. Det er meget vigtigt at vande rigeligt i løbet af vækstsæsonen (undtagen på solrige dage) ca. en gang om ugen. Roser bør aldrig vandes i meget varmt vejr, kun om morgenen og aftenen.
Hvis jorden omkring rosenbusken er godt pakket, sikrer det, at vandet ikke løber af andre steder hen. Rosernes rødder er meget dybe, så det er vigtigt at give planten den rette mængde vand (op til 50 liter per m²). I så tilfælde bør denne mængde være tilshøjstammedekkelig til ca. 10 til 14 dage. I sommermånederne, hvor temperaturen er på sit højeste, bør dette interval forkortes. Henimod slutningen af vegetationsperioden bør vandingsintervallet forlænges (dvs., når sommeren går på hæld).
Det er også vigtigt, at du ikke glemmer at vande roserne før den første frost, så planterne ikke dør af tørke. Det er meget vigtigt, at vandet ikke højstammedenger ind i bladene eller de nederste blade på grund af sygdomme. (Sygdom, der ses som sorte pletter)

Sygdomme og skadedyr:
De mest almindelige sygdomme er sorte pletter og meldug. Sorte pletter er en svampesygdom. Hvis planten er ramt af denne sygdom, fjernes de beskadigede blade, og planten behandles med svampemidlet Baycor eller Talent.
En anden sygdom, der kan forekomme på bladene, er meldug, som viser sig som gule eller brune pletter eller læsioner på bladets overside. Denne sygdom skyldes forkert vanding eller for store temperaturudsving. Hvis der allerede er opstået meldug på dine planter, skal du straks fjerne de angrebne dele og bruge Karathane-fungicid til at behandle med. Andre almindelige skadedyr på roser er bladlus. Dem kan man slippe af med ved hjælp af almindeligt tilgængelige midler eller ved at sprøjte sæbevand på bladene.

Plantebeskyttelse før vinteren:
Roser, der plantes direkte i haven, forberedes til vinteren ved at løsne jorden omkring planten. De furer, der dermed opstår, kan fyldes med gødning, som ikke må komme i kontakt med højstammedeet.
Om foråret anvendes denne gødning som grundgødning. Skuddene kan også dækkes med nålehøjstammedeskviste, halm eller ikke-vævede stoffer. Generelt bør roser dækkes til, hvis temperaturen falder til under -10 °C. Klatreroser er næsten frostsikre. Den mest enkle og tilshøjstammedekkelige beskyttelse er også beskyttelsen af forgreningen.

Beskæring:
Vinterbeskæring - før vinterens indhøjstammededen skal alle skud afkortes i overensstemmelse med rosensortens type og højde - samme længde på 30-50 cm.
Forårsbeskæring - beskæring i slutningen af vinteren er den vigtigste. Alle gamle og svage skud skal fjernes helt. Kun de 3-5 bedste skud skal blive tilbage, og de skal klippes ned til en længden på 10-15 cm, afhængigt af rosensortens type og højde.
Beskæring om sommeren - om sommeren skal du klippe de visne blomster af. Dette vil fremme plantens udvikling og dannelsen af nye blomsterskud.
Vigtige oplysninger
Fjernelse af "vilde" skud fra stængelroser
Når du planter stængelroser, begynder de at blomstre efter et par måneder, og ud over blomsternes farve, afhængigt af rosenarten, kan der også komme vilde lilla blomster frem. Disse lilla blomster kommer fra den oprindelige grundstamme og skal fjernes (se billederne).
Fjern alle de vilde blomster og kviste, der vokser frem på planten. Se billede 2.
Dette skal gøres, fordi de vilde skud bremser udviklingen af den podede plante og kan dominere hele planten.
-
Billede 1
"Vilde" lilla blomster
der kan ses på rosens stængel -
Billede 2
Fjern de "vilde" blomster og kviste
-
Billede 3
Rosenbusk efter fjernelse af alle "vilde" blomster og kviste